Om landbrugsuddannelsen
Landbrugsuddannelsen har 4 specialer, husdyr, planter, økologi samt jordbrugsmaskinfører og trin 1 til landbrugsassistent.
Læs om specialerne her og find ud af om landbrugsuddannelsen er noget for dig eller find de fleste informationer om uddannelsen på UddannelsesGuiden
Læs mere om, hvad det vil sige at arbejde som landmand inden for planteavl, husdyravl eller som som jordbrugsmaskinfører. Hør hvad lærlinge og arbejdsgivere siger om uddannelsen og arbejdet som landmand.
Som landbrugsassistent arbejder du med den daglige pasning og pleje af husdyr eller jord og planter.
Du lærer om pasning af forskellige dyr i en landbrugsproduktion, som for eksempel kvæg og svin. Du lærer også om de forskellige dyrs kendetegn, hvordan du fodrer dem korrekt og observerer eventuelle sygdomstegn.
Planteavl er et andet vigtigt emne i din uddannelse, her lærer du om pleje af forskellige landbrugsafgrøder, det kan være korn, grovfoder til husdyr eller andre afgrøder.
Samtidig lærer du at anvende og betjene de maskiner og tekniske anlæg, som man bruger ved dyrehold og planteavl. Du kommer også til at vedligeholde de bygninger, man anvender ved dyrehold og dyrkning af landbrugsafgrøder.
Dine arbejdsopgaver kan være:
- Daglig pasning og håndtering af husdyr
- Fodring og foderplanlægning
- Sundhedskontrol af dyrene
- Etablering, pleje og høst af landbrugsafgrøder
- Betjening og vedligeholdelse af maskiner og tekniske installationer
På uddannelsen til landmand med speciale husdyr arbejder du med pasning og pleje af dyr i en landbrugsproduktion.
Du lærer at tage ansvar for drift af en husdyrproduktion, håndtere dyrene og vælge den rigtige pleje og behandling af dyrene ved sygdom. Du lærer også om avl og om transport af dyr og dyrevelfærd.
Moderne landbrugsproduktioner er fyldt med teknologi og du kan for eksempel lære at betjene computerstyrede malke- og fodringsrobotter. Du bruger også IT, når du skal planlægge fodring og til at holde styr på dine observationer af dyrene.
Dine arbejdsopgaver kan være:
- Fodring, foderplanlægning og fremstilling af foder
- Sundhedskontrol og sygdomsforebyggelse
- Planlægning af avl og udvælgelse af avlsdyr
- Indretning af produktionsanlæg
- Betjening og vedligeholdelse af tekniske installationer
Der er mange udfordringer ved arbejdet i en husdyrbesætning. Der kan altid opstå uforudsete opgaver og hændelser som kræver din viden og handlekraft.
På uddannelsen til landmand med speciale planter arbejder du med at dyrke landbrugsafgrøder. Markarbejdet og betjening af maskiner og redskaber udgør her en stor del af dit arbejde.
Du lærer om pasning og pleje af forskellige afgrøder som for eksempel korn, grovfoder til husdyr eller andre afgrøder. Du lærer også, hvordan du udarbejder planer for marker og for gødning og sprøjtning. Økologi er et andet vigtigt emne i din uddannelse og du lærer også om, hvordan du kan pleje vildtet og naturen i forbindelse med produktionen af planter.
Dine arbejdsopgaver kan være:
- Såning, pleje og høst landbrugsafgrøder
- Udarbejde markplaner og plejeplaner for landbrugsafgrøder
- Planlægge og udføre bekæmpelsesstrategier
- Anvende og betjene maskiner og tekniske anlæg
Der er mange udfordringer i arbejdet med planteavl. Du skal varetage samfundets ønsker om økologi og rene fødevarer og samtidig se det i sammenhæng med økonomi produktionsplaner. Du skal træffe langsigtede beslutninger og inddrage forskellige rådgivningsmuligheder og IT-systemer.
Landmand, økologi
Økologisk landbrug er en landbrugsmetode, der har til formål at producere fødevarer ved hjælp af naturlige stoffer og processer. Det betyder, at økologisk landbrug har en tendens til at have en begrænset miljøpåvirkning, fordi det tilskynder til:
- ansvarlig udnyttelse af energi og naturressourcer
- bevarelse af biodiversiteten
- opretholdelse af den økologiske balance regionalt
- forbedring af jordens frugtbarhed
- opretholdelse af vandkvaliteten.
Desuden tilskynder reglerne for økologisk landbrug til en høj standard for dyrevelfærd og kræver, at landbrugerne opfylder dyrenes specifikke adfærdsbehov.
På uddannelsen landmand, økologi arbejder du med pasning og pleje af husdyr i en landbrugsproduktion og/eller dyrkning af landbrugsafgrøder eller andre vegetabilske produkter.
På bedrifter med husdyrhold lærer du at tage ansvar for drift af en husdyrproduktion, håndtere dyrene og vælge den rigtige pleje og behandling af dyrene ved sygdom. Du lærer også om avl og om transport af dyr og dyrevelfærd. Der er mange udfordringer ved arbejdet i en husdyrbesætning. Der kan altid opstå uforudsete opgaver og hændelser som kræver din viden og handlekraft.
Dine arbejdsopgaver kan være:
- Fodring, foderplanlægning og fremstilling af foder
- Sundhedskontrol og sygdomsforebyggelse
- Planlægning af avl og udvælgelse af avlsdyr
- Indretning af produktionsanlæg
- Betjening og vedligeholdelse af tekniske installationer
På bedrifter med planteproduktion lærer du om pasning og pleje af forskellige afgrøder som for eksempel korn, grovfoder til husdyr eller andre vegetabilske produkter. Du lærer også, hvordan du udarbejder planer for marker og for gødning og plantepleje.
Der er mange udfordringer i arbejdet med planteproduktion, hvor eksterne faktorer som vejr og klima spiller en stor rolle. Du skal træffe langsigtede beslutninger og inddrage forskellige rådgivningsmuligheder og IT-systemer.
Dine arbejdsopgaver kan være:
- Såning, pleje og høst landbrugsafgrøder
- Udarbejde markplaner og plejeplaner for landbrugsafgrøder
- Planlægge og udføre bekæmpelsesstrategier
- Anvende og betjene maskiner og tekniske anlæg
Landbruget anvender morderne teknologi bl.a. til at indsamle og analysere data om markbruget og husdyrholdet. Der anvendes robotter, GPS-udstyr m.m. som du også lærer at betjene.
På uddannelsen til jordbrugsmaskinfører arbejder du med landbrugsmaskiner, som man bruger på en landbrugsbedrift eller maskinstation. Du lærer at betjene og vedligeholde traktorer, mejetærskere og andre maskiner, som for eksempel grave- og læssemaskiner.
Du lærer at indstille landbrugsmaskiner til jordbehandling, pleje og høst af landbrugsafgrøder og du arbejder i marken med pløjning, harvning, såning og presning. Når du arbejder i marken med landbrugsmaskiner, skal du også vide noget om planteavl og du lærer derfor om vigtige emner som gødning og forskellige sprøjtemidler.
Du lærer også at bruge værkstedsmaskiner og værktøj til vedligeholdelse og mindre reparationer på landbrugsmaskiner.
Dine arbejdsopgaver kan være:
- Etablering, dyrkning og høst landbrugsafgrøder
- Betjening og indstilling af landbrugsmaskiner
- Betjening af læsse- og gravemaskiner
- Dagligt vedligehold og mindre reparationer på landbrugsmaskiner
Som jordbrugsmaskinfører skal du have ”diesel” i blodet og interesse for at betjene de mange forskellige maskiner, som man anvender i landbruget. Som jordbrugsmaskinfører kan du også foretage lettere transport- og entreprenøropgaver. Der er mange centrale opgaver for jordbrugsmaskinførerer i landbruget. De enkelte landbrug bliver hele tiden større og maskinerne mere og mere komplicerede.
Landbrugets lederuddannelse
Er du uddannet landmand, kan du fortsætte på specialet produktionsleder efterfulgt af specialet agrarøkonom. Du kan tage den branchetilpasset lederuddannelse på fuldtid eller deltid, læs mere om uddannelsen og adgangskrav her: