Agro Interns Landmand Dyrepasser Gartner Skov- og naturtekniker Vidensportal Kontakt

På skolen

Mange forskellige forhold på en uddannelse fremmer elevernes engagement, motivation og læringsudbytte.

Her er der fokus på aktiviteter på skolen, der gør overgange mellem skole og oplæringsperioder lettere og fremmer tilknytning for såvel elev som oplæringsvirksomhed. 

Det gode match

Formålet med forløbet ”Det gode match – et fokus på forventningsafstemning og fastholdelse” er at komme på forkant med de eventuelle udfordringer, som lærling og/eller oplæringsansvarlig kan havne i under oplæringsperioden samt højne kvaliteten i samarbejdet mellem lærling, oplæringsansvarlig og skole. 

Der arbejdes med:

  • At forberede lærlings CV, kompetencer og mål (faglige og personlige) inden opstart i oplæringsperiode.
  • Forventningsafstemning mellem lærling og virksomhedsejer/oplæringsansvarlig før opstart i oplæring mellem GF2 og HF1.
  • At klæde oplæringsvirksomheden bedst muligt på i forhold til fastholdelse af lærling.
  • At synliggøre for såvel lærling som virksomhedsejer/oplæringsansvarlig, hvad lærling lærer under sit skoleophold samt hvilke kompetencer, lærling besidder.
  • At skabe klarhed over læringsmål i oplæringsperioden samt opfølgning herpå.

Find materialer: 

Det gode match

Kompetencer arbejdsark

Udarbejdelse af CV

Læringsplan for oplæringsperiode

Læremesterarrangement

Formålet med et læremesterarrangement er på skolens initiativ at etablere et positivt afsæt for den videre kontakt og dialog mellem skole, læremester samt lærling. Desuden understøtter et sådant arrangement muligheden for:

  • At skabe rum for at deltagerne kan drøfte og afstemme deres forventninger til f.eks. læringsmålene for uddannelsen samt lærlingens opstart i første oplæringsperiode, trin 1. Derfor bør arrangementet også afholdes op til denne oplæringsperiode
  • At skabe bedst mulig sammenhæng og koordinering mellem det, der foregår i skoleperioderne og det, der sker i oplæringsvirksomhederne (oplæringsperioderne).
  • At alle aktører bidrager til at understøtte lærlingens læringsproces i uddannelsesforløbet.

Find materialer:

Gode råd til skoler der holder Læremesterarrangement

Eksempel på et program for et læremesterarrangement

Eksempel på et workshopprogram for et læremesterarrangement